Home

Hjem Foto Navneliste Min samling Formering af buske Kontakt/mail

Hibiscus Syriacus (HS)

Sidst opdateret

'Last updated'

22. september 2016

 

 

Hibiscus Syriacus (HS)

Rige: Plantae (Planter)

Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden: Malvales (Katost-ordenen)

Familie: Malvaceae (Katost-familien)

Slægt: Hibiscus (Hibiscus)

Art: Hibiscus Syriacus - her forkortet (HS) - se mere om navne og andre Hibiscus arter nederst på navnelisten.

 

HS kan forveksles med Hibiscus Rosasinensis (HR), som her i landet kun kan klare sig indendørs, Rosasinensis'er de almindelig kendte Hawaiiblomster, de fås i alle farver til vindueskarmen - disse vokser frit udendørs under sydens sol.

HS kan forveksles med Hibiscus Rosasinensis (HR), som her i landet kun kan klare sig indendørs, Rosasinensis'er de almindelig kendte Hawaiiblomster, de fås i alle farver til vindueskarmen - disse vokser frit udendørs under sydens sol.

Hibiscus Syriacus (HS) er den såkaldte udendørs Hawaiiblomst (også kaldet 'Syrisk Rose', 'Rose of Sharon', 'Althea', Hawaiiblomst og på tysk 'Eibisch' i Asien 'Mukuge'). HS er en udendørs og vinterhårdfør - udgave af Hawaiiblomsten - ikke at forveksle med (HR). HS er en busk, hvor der kommer med 1000-vis af blomster hvert år.

Jeg har flere, der er plantet i 1983 og som stadig lever i bedste velgående. HS fås i farverne hvid, rosa, pink, rød, violet, blå og lyserød og alt der imellem.

Blomsterne varierer i de nævnte farver og findes i enkelte, dobbelte og fyldte. Knopperne kommer frem sent - i maj. Blomsterne springer sent ud - fra juli til august alt efter arten og ikke mindst vejret. HS er mest kendt for de store blomster fra 10 -14 cm, fra midt i juli, til hen i oktober, hvor der ikke er ret mange andre buske der blomstre. Der er også hårdføre arter med små blomster og til gengæld i tusindvis af dem.

HS kan plantes i sol eller i let skygge og de tåler næsten alt jord, bare den er vel drænet. HS vokser langsomt til moderat, men de nyeste sorter vokser op til 30 cm om året.

HS har ingen duft og kan ikke bruges til meget andet end til pynt - alle dansk-voksende HS er uspiselige (som sådan ikke giftige) , det kan ikke anbefales at bruge HS til mad eller på anden måde drikke eller medicin. (Se nedenfor omkring The og andre drikkevare).

Buskene varierer i form fra smal opret til kugleformet. Som regel aldrig over 3-3½ m. høj (10 - 20 år). En god ting ved HS er, at hvis man bliver træt af dem, kan de meget let graves op og fjernes, da deres rødder ikke går særlig dybt og en plante på 30 år kan fjernes på få minutter.

Jeg har nu Danmarks, ja også Skandinaviens største private samling, med mere end 50 forskellige - alle udendørs og uden særlig vinterpasning.

Med så mange forskellige bliver det sjovere at frøformere, for når bierne har været rundt i mange sorter så bliver det jo krydsninger. Ikke dermed at forstå at alle bliver forskellige, for det gør de ikke. Oftest er det en af blomsternes gener der går videre men det kan ske i en af 1.000 gange at der kommer en lille ny plante. Der går bare fem til seks år fra frø til at man har en plante der kommer med blomst.

Finder du, eller har du en HS som jeg ikke har, så send mig et foto på denne mail: lindholm@mil.dk

HS er vinterhårdfør, men små planter vil gerne beskyttes. Ved meget sne og hård vinter kan planterne med fordele dækkes i jordhøjden. Brug grangrene sat som "en omvendt tragt", så sne/smeltevand ledes væk fra rodstedet. Det værste der kan ske er at sne eller is tør ned om rødderne, og der så kommer endnu en frostperiode, ellers er de ikke så sarte.

Beskæring/udtynding (først efter de er blevet over 1,25 i højden) skal ske sen vinter eller tidlig forår. Klip busken ned til den ønskede størrelse. Ellers kan man ofte nøjes med at tynde ud i en busk. Ved Udtynding opnås færre men større blomster.

Ingen udtynding giver efter mange år - mange mindre blomster. Udtynding bør kun ske hvis det er strengt nødvendigt. Jeg siger ca. hvert 4.- eller 5. år. En god måde at udtynde alle slags buske på, er generelt at klippe en 1/4 af alle de store grene væk 15 -20 cm over jorden. Gentag dette over 4-5 år og du har en ny plante -på 5 år.

Jord

HS stiller ikke særlige krav til jorden, dog skal der helst ikke stå vand efter et tøbrud, så en hvis dræning skal der være i jorden. HS godt kan lide lidt frisk muld fra kompostbunken når lejligheden byder sig - bare strøet rundt under planten så ordner ormene resten.

I krukker

HS er fantastiske i krukker til den sene sommer, men husk at jorden altid skal skifte eller fornyes hvert 3. år for stor buske i krukker (gælder alle buske i krukker. Skifte evt. 1/3 af jorden hvert år - det er nemmere at huske.

Krukkernes størrelse afgør røddernes udvikling og dermed plantens størrelse.

Hibiscus som hæk

Selvom det påstås at HS ikke er egnet til hækplanter, har jeg en hæk og har haft den siden 1993. To planter pr. meter. Det har tiltrukket aviser og fotografer når de blomstre - og regn med at folk står stille for at beundre din hibiscus hæk.

Brug hærdede planter der er 3-4 år gamle, og fremdrevet på friland (ikke butiksplanter fra drivhuse).

Jeg sår ca. 500 frø i en flamingo kasse (tag frø fra de gamle planter).

Det tager altså nogle år, førend man har planter nok til en ny hæk, men det er ventetiden værd.

Man kan også købe planter, der er klar, men oftest ved man ikke helt, hvad farve de har - og det bliver fantastisk flot. Man ved, om det er i røde, hvide, blå, eller violette nuancer, alt efter hvad der har været flest frø fra. Jeg laver hækplanter hvert år og har solgt/byttet med andre.

En hibiscus hæk koster ca. 100 kr. - meteren de er to planter pr. meter + lidt ekstra planter man planter andet steds, så hvis et par stykker går ud - kan man "lappe" med samme slags af samme alder.

Men igen - husk en hibiscushæk, får folk til at stoppe op og beundre de 1000-vis af blomster i alle de mange farver. Det er bare IMPONERENDE fra august til oktober!

Pasning

HS kræver altså ikke den store eksamen. Vær god ved planten det første år du har den.

Det er så let og desto bedre buskene står (sol, læ og i god jord) jo bedre bliver planterne, men sådan er det med alle planter.

Flytning af en stor/gammel HS

Rodstik den i sommermånederne, så den når at danne nye små rødder inden vinter. Brug en skarp spade og stik ca. 50 cm fra stammen hele vejen rundt og ind under den. Til vinter/tidligt foråret kan du så flytte den, samtidig med den beskæres til ca. halv højde og tyndes kraftigt ud. Bliver det et tørt forår, skal den vandes som om det var en ny plante.

Vil du flytte den i efteråret, må du vente til alle blade er faldet af, og det kan være svært at få den i gang igen i foråret, derfor skal der meget stor klump af rod/jord med.

Sygdomme - problemer

Hvide kanter/render på bladene - I løbet af foråret og sommeren er det almindeligt at HS får hvide kanter på de ellers mørkegrønne blade, det skyldes en kombination af vandmangel og periodiske høje temperaturer. Gør ikke noget de skal nok rette sig op og blive pæne.

Gule Blade - Sent på sommeren - hen på efteråret bliver bladene gule og falder af ligesom på alle andre. Mange fejl opstår ved at folk køber en HS i et supermarked og tror, at det er den indendørs plante, derfor undres de når alle bladene falder af.

Bladlus - HS kan angribes af bladlus, men det er meget sjældent og du behøver ikke gøre noget, det er ikke bladlusenes livret. Vil du gøre noget så tag en forstøver med vand - lidt opvaskemiddel og lidt sprit i og sprøjt hele busken.

Mos på grenene - betyder intet. Kan du ikke holde ud at se på det, så tag en børste/skrubber.

Gift - Hvis du rammer bladene med ukrudtsgift så kan selv meget store buske/planter dø af det - så lad være med at bruge nogen sprøjtemidler i nærheden af HS.

Arter

Bemærk enkelte arter er næsten umulige at skelne fra hinanden, det kan være helt små ting som glatte/krøllede blade lyse/mørkere farver etc., der giver forskellen.

Navngivne sorter kan være ens trods forskellige navne se eks. “Boule de Feu”, som er identisk med “Duc de Brabant” og “Compte de Flanders”. Det er ofte planter der ikke er navnebeskyttet som forskellige firmaer køber ind og sælger under eget navn.

Der er også eks. på flere af de blå hvor navnet er på engelsk eller fransk - men det er samme plante.

Farver og fotografering: Flere vil tro at der er forskellighed, men hver enkelt plante kan have forskelligt udseende blomster på selv samme gren, blomsterne skal altid sammenlignes når de er fuldt udviklet og helst midt i blomstringsperioden. Farvefoto kan være vildledende og skal kun tages for retningsgivende. Skal man fotografere og farveregistrere blomster kan man sætte et foto farvekort (gråkort) op når billederne tages og så rette alle efterfølgende billeder til efter farvekortet, så får man et godt resultat. Foto i raw-format kan også farvekorrigeres til den nøjagtige farve-temperatur, men så er vi ude i avanceret foto (mit eget lille speciale). Send en mail og du skal få mere om emnet.

Nye arter af frøformering Nye farvevarianter kan forekomme efter frøformering - det er ligesom med mennesker at når de krydses kommer der faktisk helt nye individer ud af det - i planteriget er det dog ikke så udtalt som hos s mennesker, men det er ved frøformering og mutationer at nye planter bliver til. Frøplanter blomstrer ofte tidligst efter fire til fem år. Ofte ses at en plantes navn stavet forkert, hvilket i sig selv ikke giver nogen ny art, men det forekommer at den ældre generation på planteskolerne ikke er så god til sprog.

Bemærk også, at mange frøformerede planter ikke har så gode blomsteregenskaber. Jeg har haft planter der var 10 år gamle, som ikke blomstrede - tag kun de bedste af de bedste - det er naturens orden. Flere arter er sterile og sætter ikke frø eks "Diana" og Purpureus Variegatus". Disse kan kun formeres ved stiklinge metoden.

Krydsninger mellem to forskellige arter af Hibiscus er lykkedes

Forædlingen er i gang. i West Tennessee, har Dr. Mc. Fadden udforsket krydsninger af urteagtige Hibiscus arter. Hans mål er at skabe nye sorter, der er hårdføre til koldere klimaer (herunder det nordlige Europa, hvor Dk er det koldeste. Fokus for dette arbejde er at udforske flere generationer af krydsninger af Hibiscus Rosasinensis (vores potteplante - Hawaiiblomsten), Hibiscus Paramutabilis, Hibiscus Sinosyriacus og Hibiscus Syriacus. Mc Fadden hubrider er de mest efterspurgte til at arbede nye arter frem fra - men igen disse arter er ikke egnet vil vores breddegrader - vi taler om et klima der svarer til det varme af Italien og Spanien .

Specifikt kan Hibiscus Daramutabilis (eller H. Sinosyriacus) som kryds-kompatible fundamentbruges til at slå bro over den genetiske afstand mellem den tropiske H. Rosasinensis og det tempererede H. Syriacus.

Hibiscus Rosasinensis er en genetiske blanding af flere tropiske og subtropiske arter. Den er det primære fokus for det amerikanske Hibiscus Society. Deres overlevelse kræver temperaturer over frysepunktet (0 gr Celsius=32gr fahrenheit), let syrlig jord, og et krav til tropiske næringsstoffer. HS er meget hårdføre Hibiscus hjemmehørende i Østasien.

Den nu afdøde Dr. Egolf fra (National Arboretum & Society) gjorde mange års meget sofistikeret hybridisering med HS og Hibiscus Rosasinensis. Han producerede de berømte H. Syriacus Tetraploids. "Minerva", "Aphrodite", "Diana" og "Helene". Hans formål var ikke at lave nye HS, men at fremavle hårdføre Hibiscus Rosasinensis - alt de tropiske/subtropiske så de kunne overleve i de koldere egne, men resultatet blev nye HS.

Faktisk sigtede man efter at lave sterile nye planter for at de skulle koncentrere sig om at blive store og smukke og ikke bruge energi på at reproducere sig - Diana og Aphrodite er af disse sterile arter.

I 2012 lykkedes en ny krydsning/hybrid "Resi" = Mauve en Ambre. I 2014 - var den første lette spredning af den nye sensationelle plante.

Resi er en krydsning mellem Hibiscus Paramutabilis og den "rigtige" Hibiscu Syriacus - Woodbridge - i sig selv en sensation og det følges nøje i hele Europa. Nogle år tidligere er tilsvarende lykkedes i USA og produktet/hybriden hedder Tosca, den har bare ikke den hårdførhed som man kunne ønske - derfor er den heller ikke at finde i Danmark.

Jeg har fået mit eksemplar af den nye Hybrid Resi fra en ven i Sydfrankrig og den har klaret den første vinter uden problemer. Hvordan Resi's kommende frø kan udvikle sig til helt nye arter er her hvor "kapløbet" er i gang. Siden 1800 -tallet har man haft krydsninger - ved frøformeringer, men først nu er det altså lykkedes at krydse to helt forskelleige arter - altså to planter der er lige så lang fra hinanden som hun og kat. En sensation for botanikere - andre er ligeglad og andre igen står klar til at sælge nye produkter - i nye farver.

Hibiscus nu også som træer i 2015

I 2015 er der kommet HS til salg i Holland som træer. Kraftigt voksende med kraftig, årlig, opret, tilvækst på mellem 50 og 70 cm, om de kommer til at kunne klare sig i det danske klima er usikkert, men et helt nyt produkt er på vej.

Træerne HS bærer navnet "Klein" = (Purple Pillar podet på høje grundstammer). Podestedet er ca. 1½ m. over jorden og den samlede højde er ca. 3,2 m.

Jeg har her beskrevet det mest almindelig kendte om HS fra danske registre. Jeg har yderligere kendskab og til dels en beskrivelse af flere HS, i alt findes omkring 500 forskellige se navneliste (Collection list), hvoraf flere dog er samme plante, men med forskellig navne. Mange er fra Korea, Kina og Japan og kan ikke gro udendørs i Danmark. Planter fra udlandet skal være fra samme klima/breddegrad som området her i landet, hvis de skal lykkedes udendørs, men bare rolig det skal planteskolerne nok tage sig af.

I Danmark findes der vel omkring 55-60 HS. De fleste kan du kan se i min samling. Der kommer dog hele tiden nye til i år har jeg allerede fået to nye i samlingen fra Holland, og nogle omdøber som beskrevet de gamle sorter, uden at de er ændret - og fra land til land ser man oversættelser eksempelvis Blue Bird der på fransk hedder Oiseu Bleu, men er helt den samme.

Alle buskene i min samling er hårdføre nok til friland i Danmark og de står ude hele året uden dækning af nogen art.

Der findes ikke gule eller orange HS. En enkelt "Luteus Plenus" er fejlagtigt beskrevet i anerkendt dansk haveblad 1974-75, men der var IKKE tale om en hårdfør HS. Det var en gul katost - læs mere på de næste andre sider og se foto. De nye Kæmpehibiscus sælges også som hårdføre men er det ikke , måske et enkelt år, men når de vokser til tåler de ikke frost under 10 grader er min erfaring.

Kommer du til Fredericia i juli - september er du velkommen i min have, hvis du aftaler tid først via mail.

Hibiscusblomster i drikke- og madvarer

Hibiscus-the er kendt som værende godt for fordøjelsen, mod hoste og andre hals- og luftvejs/infektionssygdomme.

Hibiscusplanten (Hibiscus Sabdariffa) er den eneste hibiscus (er ikke en HS), som kan bruges i mad- og drikkevarer. De dyrkes kun i Asien, hvor de står på store marker og er hurtigt voksende buske, der holdes nede i højden. Der kan også udvindes æteriske olier som i forskellige varianter og former har en dokumenteret virkning til at sænke kolesterolindholdet (fedtindholdet) i blodet.

Man kan IKKE bruge almindelige Hibiscus Syriacus eller de indendørs Hibiscus Rosasinensis i mad- eller drikkevarer, de fleste er giftige og smager ikke smage særlig godt. Til gengæld er de fantastiske til bordpynt.

For at sælge hibiscusprodukterne ser man tit, at de sælges med foto at de kendte og helt almindelige hibiscus, for derved at få flere kunder, men Hibiscus Sabdariffa er en speciel art af hibiscus. Se herunder foto af en Hibiscus Sabdariffa og de pragtfulde knopper, som er derfra de fleste hibiscusprodukter udvindes. Hibiscus Sabdariffa fås i flere varianter men dyrkes som sådan ikke i almindeligt havebrug - det er i kommercielt øjemed og derfor bruges kun de mest produktive, bedst egnede og de med den bedste smag. Planterne er i parallel slægt med hibiscus Mellem Mauvee og de andre Mauvee sorter, men igen det kan ikke lade sig gøre at lave noget brugbart af disse eller andre HS.

Der findes madlavningsolier med hibiscus. Der findes marmelader med hibiscusblomster og med stor succes laves der hibiscus eis-tea, som er meget lig de nordafrikanske drikke, der serveres til gæster. Der er flere, som er i gang med forsøg på at lave snaps på hibiscusblomsterne, men man skal være opmærksom på, at det kan være farligt at udtrække stoffer fra plantens dele ved hjælp af alkohol.

 

 

 

Dele af denne hjemmeside er på engelsk - se rød tekst.

Some parts of this site is on english.

Hibiscus Sabdariffa og knopper fra denne er de eneste der kan bruges til fremstilling af the, mad og andre drikke.

 

1 års frøplanter - sommerblomster med urteagtig stængel

Hibiscusfrø som kan købes til at så for etårs planter ligner meget ovennævnte Sabdariffa der bruges til the, men det er ikke den samme.

Du kan se den på billedet her nedenfor. Den får ikke træagtig stængel og er mere som en staude med urteagtig stængel. Meget flot, men et årig.

Kan du få frø fra den har du til næste år. Den vil gerne have læ og sol - men det vil de fleste.

Disse etårs frøplanter/sommerblomster er let kende på lette "pose" der er om knoppen og bladene i toppen er meget spinkle, lange, strittende og tynde.